Menuen

E-bogen - den nye bog for blinde!

E-bøgerne, som er på DEBBI, kan læses af alle!

 

  • Seende læser den på skærmen eller udskriver den på papir.
  • Blinde læser den på deres PC ved hjælp af syntetisk tale, på et braille-display, som viser braille-tegnene ved hjælp af nogle små metalstifter eller udskriver dem med en braille-printer på papir
  • Svagsynede læser dem på skærmen med et program, som forstørrer bogstaverne og giver dem den rette farvekombination.

 

Tilgængelighed, ligestilling - den nye verden!

Alle nye bøger kan med den nye teknik også komme som e-bøger og bliver dermed tilgængelige for blinde og svagsynede - en fantastisk tanke - idet man som blind jo er vant til kun at have ganske få bøger til rådighed f.eks. som lydbøger. For døvblinde er det en revolution.

DEBBI sørger for, at de ældre bøger fremstilles som e-bøger. De scannes ind i en PC, korrekturlæses af frivillige korrekturlæsere og lægges derpå ind på nettet.
Financiering af DEBBI.

DEBBI er et privat bibliotek, som drives af BlindeFonden. Man kan støtte driften af DEBBI og udbygningen af bogsamlingen på Giro 231 53 00 eller sende et beløb til BlindeFondens adresse.
 

Testamenter.

BlindeFonden er godkendt som almennyttig fond og kan derfor modtage testa­mentariske gaver uden at skulle betale afgift heraf. BlindeFondens advokat er gerne behjælpelig med udformningen, hvis det ønskes.